Lars Ulrich mindes Lou Reed

Skrevet af Aller

01/11/2013
Lou Reeds død har fået Lars Ulrich til at sætte sig ved computeren og skrive en hyldest, der offentliggøres i branchebladet Entertainment Weekly i dag. Metallica-trommeslageren og hans gruppekammerater arbejdede sammen med Reed på albummet »Lulu«, der kom på gaden i 2011 og blev rocklegendens sidste. Ulrich var dog allerede storfan af Reed og hans gamle band Velvet Underground, da han forlod Danmark til fordel for USA. Det blev han på grund af sin far Torben Ulrichs enorme begejstring for gruppen. Far og søn holdt jamsessions, hvor de spillede Velvet Underground-klassikere sammen. »Det var i 1980 eller ’81 og første gang, jeg for alvor gik ind i musikken«, skriver trommeslageren og mindes, at der skulle gå adskillige år, før han mødte Reed første gang. Det skete i Tivoli. »Det er cirka 10 år siden. Lou var i København, i en forlystelsespark kaldet Tivoli, hvor jeg også var med mine børn og min fætter. Vi fik øje på ham og jeg gik over og præsenterede mig - eller også var det omvendt. Det har jeg glemt, men vi havde en samtale på fem minutter, hvor en af os stod med en hotdog i hånden«, beretter Ulrich. Den danske rockstjerne beskriver videre, hvordan Metallica kom til at arbejde sammen med Reed i forbindelse med Rock and Roll Hall of Fames 25-års jubilæumskoncert i New York i 2009. Gruppen henvendte sig selv til sangeren og han var med på idéen, men samarbejdet startede alt andet end glat. »Han kom til prøverne uden at sige ret meget, men begyndte så at brokke sig over både dit og dat. »Alting var galt og han var sur en hel time, men vi fandt ud af at snakke sammen og tilsidst tøede han op. Resten af dagen forløb smukt«, fortæller Ulrich og beskriver Reed: »Han var det mest direkte, renhjertede menneske, jeg nogensinde har mødt. Han talte altid sandt og jeg har aldrig mødt nogen med mindre indbygget filter. Der var tidspunkter, hvor han modsagde sig selv og hans abstrakte tankegang kunne godt drive mig til vanvid i studiet, men var også meget inspirerende«. Ulrich slutter sin mindeartikel med en stor ros til sangerens kvaliteter: »Jeg tror, enhver musiker, som marcherer i sin egen takt uden at slikke branchen bagi, skylder Lou Reed noget. Han var Godfather på det område. Han var Adam, Ground Zero og Big Bang for de mennesker, som gør tingene på deres egen måde, Alle os, som holder af at tænke uden for rammerne, skylder ham en hel del«. Lou Reed døde i søndags, 71 år gammel.

Dagens topnyheder