Lars von Trier indbyder til erotisk julepremiere

Skrevet af Aller

17/05/2013
Hans spændt ventede og stærkt erotiske film »Nymphomaniac« får premiere den 25. december. Det røbede instruktørens tro væbner, Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen, på Cannes-festivalen i går. Og Aalbæk understregede, at tidspunktet er velvalgt: »Hvad kan være mere julet end en film som denne?«, spurgte han med henvisning til handlingen. »Nymphomaniac« fortæller historien om en sexafhængig kvindes rejse gennem livet fra fødslen frem til hendes 50-års fødselsdag. Charlotte Gainsbourg, som spiller hovedrollen, er omgivet af stjerner. På rollelisten ses også navne som Shia LaBeouf, Christian Slater, Uma Thurman, Connie Nielsen og Jamie Bell. Det er tredie gang, von Trier har instrueret Gainsbourg, ligesom Willem Dafoe, Jean-Marc Barr og Udo Kier har prøvet turen før, mens LaBeouf og kompagni var nye i samarbejdet med dansk films enfant terrible. Ifølge LaBeouf var det »noget af en oplevelse«. Under indspilningen gik der da også masser af rygter. Der forlød eksempelvis, at skuespillerne havde virkelige samlejer foran kameraerne, hvilket von Trier og Aalbæk hverken be- eller afkræftede. Det ligger derimod fast, at »Nymphomaniac« kommer i to versioner - én til de frisindede lande og én til alle andre. Forskellen bliver ifølge Aalbæk, at de snerpede får en udgave, hvor de uartige dele af den menneskelige anatomi er sløret. Zentropa og den skandinaviske distributør Nordisk Film holder en formentlig stjernespækket verdenspremiere i København engang i december, hvorefter de almindelige biografgængere i Danmark, Norge og Sverige kan stifte bekendtskab med »Nymphomaniac« fra 1. juledag.

Dagens topnyheder