Lasse Jensen klar til British Open: Største i karrieren

Skrevet af admin

06/06/2016

Mest læste i dag

Den danske golfspiller Lasse Jensen skal for første gang i karrieren deltage i en af sportens fire majors.

Med søndagens andenplads ved Nordea Masters i Sverige fik han nemlig en plads i feltet i British Open, der spilles fra 14. til 17. juli.

- Lige nu står det klart som det største i min karriere. Det føles ret fedt, siger Lasse Jensen i en pressemeddelelse fra Dansk Golf Union.

Lige efter turneringen fik han overrakt et pladers badge, som er hans adgangstegn til British Open.

- Det var jeg lidt chokeret over. Normalt får man det først, når man ankommer til turneringen. Men til majors får man det åbenbart med det samme.

- Der er noget helt særligt ved The Open, når du kigger på golfhistorie, respekt for spillet og golf som en gentlemansport, siger Jensen.

Claus Mølholm, elitechef i Dansk Golf Union, glæder sig over Lasse Jensens succes.

- Lasse en "late bloomer", der stille og roligt har taget nogle fornuftige beslutninger og udviklet sig år for år i den rigtige retning, og det glæder mig, at han nu har fået prikket hul på bylden med dette topresultat.

- Han har bevist, at han kan håndtere presset om søndagen, og det må da give et kæmpe boost til selvtilliden. Jeg tror bestemt ikke, dette er det sidste, vi ser til ham, siger Claus Mølholm.

/ritzau/