Lasse Schöne vred om og udgik inden Europa-opgør

Skrevet af admin

20/02/2014

Mest læste i dag

Ajax Amsterdam-profilen Lasse Schöne var uheldig at vride om på anklen og gik dermed glip af Europa League-kampen hjemme mod østrigske Red Bull Salzburg.

Det var ellers planen, at den formstærke midtbanespiller skulle starte inde i den første af to 1/16-finaler i Europa League, men den plan måtte laves om kort før kick off.

Ajax-træner Frank de Boer måtte i stedet få den 23-årige islandske angriber Kolbeinn Sigthórsson til at varme op og siden starte helt i front.

Der var dog stadig dansk islæt hos hollandske Ajax, da kantspilleren Viktor Fischer var med i startopstillingen.

På bænken sidder Christian Poulsen og Lucas Andersen og kan også komme på banen.

/ritzau/