Lastbil kørte ind i motorvejsbro: 100 kilo beton spredt over motorvejen

Tirsdag kl. 10.28 tordnede en lastbil med en gravko på ladet ind i den bro, der leder Skelstrupvej over sydmotorvejen ved Maribo. I alt 100 kilo betondele røg af broen og blev spredt over motorvejen.

En personbil blev også ramt, men den 50-årige fører fra Nakskov slap heldigt, og bilen fik kun nogle buler.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Motorvejen var efter ulykken spærret, mens der blev ryddet op. Den blev først åbnet igen, da man havde konstateret, at broen ikke havde taget alvorlig skade.

Først når undersøgelser på stedet er færdige, vil man tage stilling til, om lastbilchaufføren, en 41-årig mand fra Maribo, skal have en bøde. Han risikerer ligeledes at skulle betale en erstatning til Vejdirektoratet for skaderne på broen.

Dagens Gossip