En lastbilchauffør kom i morges alvorligt til skade ved en arbejdsulykke på DLG på Vestvej i Aars
- Kort før klokken 8.30 blev han fundet klemt i en læssebagsmæk på en lastbil. Han blev frigjort og kørt med politieskorte til sygehuset i Aalborg, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Badsberg, til Dagens.dk.
Politiet ved endnu ikke, hvordan ulykken er sket, men i samarbejde med Arbejdstilsynet er man i gang med at afhøre folk og undersøge ulykkesstedet.