Lastbilchauffør mister livet i arbejdsulykke i Rødovre

Skrevet af admin

15/07/2015

Dagens topnyheder

En arbejdsulykke hos renovationsfirmaet Marius Pedersen A/S i Rødovre ved København, har onsdag eftermiddag kostet en tysk lastvognschauffør livet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Ulykken skete under læsning af baller med genbrugspap. Chaufføren stod på lastbilens lad, da han kom i klemme mellem ballerne og lastvognens støttebjælker, der er monteret på ladet.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for sammen med politiet at finde ud af, hvordan ulykken kunne ske.

Chaufførens pårørende i Tyskland er endnu ikke blevet underrettet om ulykken.

/ritzau/