Lastbilchauffør ser noget mærkeligt på en holdeplads og gør straks noget ved det

Et hurtigt syn af en fortvivlet ung kvinde bag et vindue i en autocamper, og efterfølgende en mand, der går ind til kvinden og får hele køretøjet til at ryste på en måde, hvor man ikke er tvivl om, hvad der foregår, fik straks alarmklokkerne til at ringe hos lastbilchaufføren Kevin Kimmel forleden.

Familiemennesket Kevin Kimmel kunne ikke ignorere, hvad han så på holdepladsen i Richmound Virginia, da han holdt i sin lastbil for få dage siden. I en fart ringede han efter politiet med sin grufulde mistanke. Det skriver det amerikanske medie wtve.

Læs ogsåDet, et pizzabud gjorde i en elevator, fik journalister til at jagte ham

- Da jeg så den unge piges ansigt, sagde jeg til mig selv, det her kommer ikke til at ske. Jeg har døtre og pigebørnebørn, forklarer Kevin Kimmel om episoden.    

Politiet rykkede ud og fandt et ægtepar i 30'erne fra Iowa og en 20-årig kvinde, som var forpjusket, forslået og fejlernæret. Den unge kvinde havde sår og brændmærker på sin krop.

Læs også: Teenager kaster pomfrit efter kvinde: Det kommer han bittert til at fortryde

Ægteparret blev anholdt og sigtet for sexhandel. Den mishandlede kvinde fortalte, at hun blev bortført af ægteparret ved jul og tvunget til at sælge sin krop i autocamperen. Ægteparret havde truet den unge kvinde med at dræbe hendes familie, hvis hun sladrede.

Kevin Kimmel er lykkelig for, at han kunne hjælpe den unge kvinde, som han først fandt ud af sandheden om, da han så sagen i nyhederne.

Dagens Gossip