Lastbilulykke: Mor og datter hårdt kvæstet i Randers

En mor og datter er kommet alvorligt til skade i et sammenstød med en lastbil nær Randers mandag morgen, oplyser Østjyllands Politi.

- Det er en mor og datter, som er alvorligt kvæstet, siger vagtchef Jens Rønberg til Ritzau.

Ulykken skete klokken 09.29 i krydset mellem Bøsbrovej og Hammelvej, hvor en lastbil kolliderede med mor og datters personbil. De er begge kørt til Traumecentret på Aarhus Universitetshospital. 

Chaufføren er chokeret, og årsagen til ulykken er fortsat uvis.

- Vi afhører lastbilchaufføren, og så må vi se, hvad han forklarer om ulykken, fortæller vagtchefen.

Der er ikke sendt bud efter en helikopter ved ulykken.

/ritzau/

 

Dagens Gossip