Laudrup ét blandt otte Everton-emner

Måske er det også derfor, at Michael Laudrup er blandt favoritterne til at tage over i Liverpool-klubben. For danskeren har handlet billigt og godt for Swansea, og blandt andet stjerneangriberen Michu er købt for en slik.

Ifølge Sky Sports er Laudrup et af otte navne på Evertons ønskeliste. Everton-veteranen Phil Neville er sådan set stadig aktiv som fodboldspiller, men han er allerede blevet kontaktet om jobbet som manager, skulle han stille støvlerne på hylden. Derudover er to fra Moyes' trænerstab i betragtning, Alan Stubbs og David Weir.

Everton har ud over Laudrup kig på fire andre eksterne folk: Portos Vitor Pereira, Roberto Martinez fra Wigan, Cardiff Citys cheftræner Malky Mackay, og til sidst tidligere Chelsea-træner Roberto Di Matteo.

Dagens Gossip