Laudrup forklarer sin succes i Swansea

Han forklarer blandt andet, hvorfor han er glad for at være i Swansea, hvor samarbejdet med klubbens direktør fungerer - i modsætning til flere af hans tidligere arbejdsgivere.

- Her har jeg masser af indflydelse på køb og salg, det er mere almindeligt her (end i Spanien, red.). Nogle managers bestemmer alting, farven på væggen... sådan vil jeg ikke være, at en mand bestemmer det hele. Jeg har nogle meget forskellige oplevelser fra mine tidligere klubber: Brøndby - stor indflydelse på transfers, Getafe - truppen var der allerede, Rusland - de spurgte om nogle spillere og købte så nogle andre, min sidste oplevelse - (Mallorca, red) bortset fra Jonathan (De Guzman) kunne jeg læse om det i avisen.

- Jeg har prøvet det hele i min tilværelse som manager. Jeg kan bedst li' det på denne her måde, det er fair. Hvis vi ikke gør det godt nok eller rykker ned, så bliver jeg fyret, derfor bør man som manager have indflydelse på, hvem der er i truppen.

Laudrup fortæller også, hvordan hans forhold er til spillerne og til fansene.

- Som udgangspunkt behandler jeg spillerne med respekt - som voksne mennesker, medmindre de opfører sig som børn. Jeg har fordelen af at have spillet selv, selvom de lokale spillere måske ikke kender mig på samme måde, som spanierne gør det.

- I Swansea og i London genkender folk dig på gaden, men du kan stadig være i fred. Nogle gange skal der tages billeder og skrives autografer, men det er anderledes end i Sydeuropa og i Danmark, hvor folk vil snakke fodbold - og genere dig - her er det ikke sådan, at man nogle gange lader være med at gå nogle steder hen for at undgå det.

Interviewet fandt sted inden Barcelonas store nederlag til Bayern München i CL-semifinalen, men Michael Laudrup har set, hvor stor betydning, at det har haft for Barcelona, at man har måttet undvære den kræftsyge cheftræner Tito Villanova i store perioder af sæsonen.

- Nogle gange tillægger man træneren for stor betydning, men at spille to måneder uden en træner, det er ikke nemt. Det er ikke sandt, når man siger, at det kan de erfarne spillere sagtens klare. Måske kan Xavi og Puyol styre holdet mod svagere hold, men man har brug for en træner til at lave de små justeringer under træningen. Barca er heldige, at de allerede er så meget foran i ligaen. Men vi taler om en meget alvorlig sygdom, og det fortæller en hel del om Barca, at de har holdt fast i ham, hvor andre klubber måske ikke ville gøre det samme.

I interviewet bliver det igen nævnt, at 70 procent af den spanske sportsavis AS' læsere gerne ser ham som den næste Real Madrid-træner.

- Man bliver aldrig træt af den slags ros, det er alt jeg kan sige, tak for tilliden. Jeg har en ny kontrakt med Swansea, for jeg fik mange spørgsmål, så jeg ville vise, at jeg vil blive her. Hvorfor skulle jeg ville væk herfra, kampe i Europa næste sæson og ny fantastiske spillere på vej ind.

Laudrup forudser mindst en spansk klub i CL-finalen:

- Jeg forventer, at Madrid kommer i finalen. Jeg kan godt lide Dortmund, men jeg så, hvad Malaga gjorde af ting, der gjorde ondt på dem, så forestil dig, hvad Madrid kan gøre med Ronaldo, Özil og co...

Dagens Gossip