Laudrup har opskriften på sejr mod Arsenal

Laudrup er specielt imponeret af Arsenals midtbane, og han udpeger midtbaneslaget som det afgørende element i kampen.

- Den stærkeste del af Arsenals hold er midtbanen, især med Cazorla og Wilshere. Nu har de så også Özil, så det er et meget stærkt hold, siger Laudrups til Swansea hjemmeside.

- I morgen bliver det vigtigt for os at stoppe boldene mellem kæderne, for de er et meget farligt hold med angribende spillere. Det er et nøgleområde. Men vi skal også udnytte vores chancer. Når man skaber så mange chancer, og det er meget positivt, mod hold som Liverpool og Valencia, så er man nødt til at score, siger Michael Laudrup, der vil se større effektivitet hos Swanseas offensive spillere i kampen mod Arsenal.

- Vi scorer i gennemsnit to mål pr. kamp, men jeg mener, vi kan gøre det bedre. Vi skal være bedre - det så vi i cup-kampen i midtugen - hvor vi måtte bøde for det, siger Laudrup med henvisning til Swanseas nederlag til Birmingham i Capital One Cuppen.

Dagens Gossip

Dagens TV