Laudrup har sagt nej til Champions League-klubber

Det er alment kendt, at Michael Laudrup har været en ganske eftertragtet herre efter en flot sæson hos Swansea. Nu fortæller han selv, at der blandt bejlerne var flere Champions League-klubber.

- Det er korrekt, at flere store klubber har henvendt sig -  endda klubber i Champions League, men jeg har sagt, at jeg ville blive her, siger den danske manager til Sky Sports og uddyber:- Jeg har aldrig været tæt på at forlade klubben, fordi det er en meget vigtig sæson, vi står overfor. Vi mangler stadigvæk at konsolidere dette hold og denne klub, og et ord er et ord. Derfor er jeg her stadigvæk.

Det var Swanseas flotte sejr i Capital One Cup'en samt en niendeplads i Premier League, som har kastet meget hæder og mindst interesse fra andre klubber af sig.

Dagens Gossip