Laudrup i tvivl om stor Swansea-profil

Michael Laudrup hentede inden denne sæson Jonathan de Guzman til klubben på en lejeaftale fra spanske Villarreal, der netop var rykket ud af La Liga. I dag ønsker danskeren at tilknytte de Guzman på permanent basis, men det hele er afhængig af Villarreals ønsker, siger Michael Laudrup.

- Jeg ved, hvad han vil. Men det er op til Villarreal at bestemme, hvad der skal ske. Hvis de vil have ham tilbage, så kan vi ikke gøre noget, siger Laudrup ifølge football365.com.

Knap otte måneder har Jonathan de Guzman været i Swansea, hvor han er som nøglespiller på holdet har haft stor andel i den fine placering i Premier League samt pokaltriumfen i Capital One Cup. De fine præstationer udmøntede sig ydermere til en debut på det hollandske landshold i januar.

Michael Laudrup ligger heller ikke skjul på, at han gerne så ham fortsætte i klubben efter denne sæson, men såfremt Villarreal lykkedes med at rykke op i La Liga, kunne de meget vel finde på at kalde ham tilbage.

- Vi er i den sidste tredjedel af sæsonen, og ikke alle har det ligesom Swansea med et vundet trofæ og 40 point. Mange spiller for ikke at rykke ned, komme med i Europa og i Champions League, siger Laudrup og fortsætter:

- Mange klubber ved ikke, hvad den næste sæson indebærer for dem. De sidste otte-ni kampe er meget vigtige. Alle vil vente til slutningen af sæson.

Michael Laudrups første samarbejde med Jonathan de Guzman strækker sig helt tilbage til sommeren 2010, hvor den danske manager hentede hollænderen til sin daværende klub, Mallorca, på en fri transfer.

Året efter forlod Laudrup klubben, og Jonathan de Gutman blev solgt for cirka 60 millioner kroner til Villarreal.

 

Dagens Gossip