Laudrup klar til Vild med Dans

Når TV2 til efteråret blænder op for den 10. sæson af "Vild med dans", bliver det med mindst et navn på deltagerlisten, som giver genlyd i de fleste sportsinteresseredes ører.

Seerne kan nemlig glæde sig til at se Laudrup - med fornavnet Mads - bytte støvlerne ud med laksko. TV2 sætter i dag navne på to af de 12, der skal dyste på dansegulvet. Danskerne kommer også til at stifte bekendtskab med konditor, Mette Blomsterberg.

Mads Laudrup kommer til at danne par med Claudia Rex. Og den 24-årige fodboldspiller, der til daglig spiller i FC Helsingør, ser frem til udfordringen.

I familien Laudrup har man nemlig, ifølge Mads, ikke gjort det så meget i familiefester med dans. Derfor bliver det som at træde ind i en ny verden, hvor alt skal læres fra bunden.

- Jeg har aldrig danset særligt meget. Jeg er helt grøn, så det er en stor udfordring for mig at være med, siger han.

Også Mette Blomsterberg glæder sig:

- Jeg er ikke sindssyg god på et dansegulv, men jeg elsker at danse – og gerne sammen med min mand. Jeg er et livsglad menneske, og når der er fest, så er jeg aldrig den sidste til at komme ud på dansegulvet, siger hun.

Vild med Dans begynder fredag den 13. september klokken 20.00.

Dagens Gossip