Laudrup: Swansea holder vel, hvad de lovede

Tutumlu gør det ifølge Evening Post klart, at Laudrup har brug for en stærk trup, og ifølge Daily Mail er Laudrup ikke tilfreds med de spillere, klubbens engelske scout har fundet og vil i stedet have økonomisk råderum til at hente de spillere, han og scout Erik Larsen har fundet.

Michael Laudrup henviser i en mail til BT, at samme interview med Tutumlu har cirkuleret rundt på diverse medier med vildere og vildere overskrifter.

Men han tilføjer også, at han regner med, at Swansea holder, hvad de lovede, da han forlængede med klubben.

- Jeg er glad for at være i Swansea og er sikker på, at klubbens ledelse holder det, de lovede, da jeg forlængede min kontrakt, skriver Laudrup til sporten.dk uden at uddybe, hvad Swansea lovede ham.

Laudrup fortsætter:

- Hvorfor skulle Swansea ikke det? Det jo er til alles - klub, spillere og fan - interesse at have et så stærkt hold som muligt. Indenfor de fastsatte økonomiske rammer naturligvis, skriver Laudrup.

Bayram Tutumlu var klar i mælet, da han på vegne af Laudrup fremførte krav om, at truppen skal forstærkes med de spillere, Laudrup vil have.

- Jeg vil gøre det klart - jeg taler på vegne af Michael Laudrup. Hvis Huw Jenkins køber de spillere, som Michael Laudrup vil have, så er der ikke noget problem. Men hvis han ikke køber de spillere, så ved jeg ikke, hvad der sker. Sådan er virkeligheden, sagde Tutumlu ifølge Evening Post.

- Michael mener, at næste sæson bliver meget, meget hård. Der er Europa League, der er de to pokalturneringer, og han har brug for en stærk trup. Vi lavede et mirakel ved at hente spillere som Michu, Chico (Flores) og Pablo (Hernandez) sidste sæson, men vi kan ikke købe et mirakel hvert år, sagde Tutumlu.

Dagens Gossip

Dagens TV