Laudrup tilfreds med komplet trup

Efter transfervinduet lukkede natten mellem mandag og tirsdag, er det tid til at gøre resultatet op. For Laudrup er det en fornøjelse at se på udviklingen i spillertruppen:

- Jeg er tilfreds med holdet. Jeg synes det er en meget stærk og komplet trup, siger han til BBC

Laudrup og ledelsen i Swansea var tidligere på året kommet på kant med hinanden, fordi de ikke var enige om transfer-strategien. Stridsøksen er nu begravet, og det danske fodboldkoryfæ kan glæde sig over en række forstærkninger.

- Vi har det hold, vi gerne vil have. Vi har mange forskellige alternativer og muligheder for at stille med forskellige startopstillinger til forskellige kampe, siger han.

Swansea-træneren understreger, at tilgange til spillertruppen i høj grad var et spørgsmål om bredde før en lang og hård sæson:

- Vi har en masse muligheder, men vi har også mange kampe foran os. Vi ved allerede nu, at vi skal spille flere kampe end sidste år. Vi skal mindst spille 50 og måske endda flere, siger Laudrup.

Modsat sidste år skal Laudrups trup i denne sæson deltage i Europe League. En deltagelse, der blev sikret ved at vinde Capital One Cup, hvilket i øvrigt var klubbens første trofæ nogensinde.

 

 

 

Dagens Gossip