Laura blev droppet af kæresten - nu rejser hun jorden rundt som sexturist

30-årige Laura Jane Williams blev efterladt med et sønderknust hjerte, da hun blev droppet af kæresten til fordel for sin veninde. 

Det forliste forhold fik den engelske kvinde fra byen Derby til at rejse ud i den store verden, hvor hun dyrkede sex med forskellige mænd hver aften.

Nu går hun i detaljer med tilværelsen som sexturist i bogen 'Becoming', og til avisen The Sun forklarer hun, hvordan jagten på et nyt knald udviklede sig til en slags besættelse.

- Jeg kunne ikke gå pub, til fest eller til et arrangement med jobbet, uden at se en mand og tænke: 'Han bliver den næste.' Der var nødt til at være en ny fyr, der skulle med mig hjem, en erobring, forklarer Laura Jane Williams.

Læs også: Kvinder der dyker meget sex har nedsat risiko for at få kræft

Den konstante jagt på sex startede, da hun blev forladt af sin kæreste. De havde været sammen i seks år, men han valgte at afbryde forlovelsen for at være sammen med en veninde til Laura Jane Williams.

Hun tog sit knuste hjerte med til Paris, hvor hun startede de seksuelle udskejelser med en 'hot' franskmand, og hun så sig ikke tilbage efter mødet med den franske fyr.

- Det var aldrig nok med én mand. Kammerater, kollegaer, fremmede personer og venner. De var alle potentielle elskere, forklarer Laura Jane Williams.

Jagten på sex foregik i flere europæiske lande, i USA og på flere af de britiske øer, hvor hun med hjælp fra internettet lavede de frække aftaler.

- Jeg fik en følelse af at være i kontrol ved at være sammen med dem, siger Laura Jane Williams med henvisning til de utallige erobringer.

- Mænd elsker jagten, og jeg kunne få dem til at tro, at det var deres idé, forklarer hun.

Den liderlige verdensturné endte i et italiensk kloster, hvor hun valgte at leve i cølibat med munkene.

- Det var fantastisk. Det perfekte sted at helbrede og reflektere, siger Laura Jane Williams og forklarer, at det blev til 11 måneder i cølibat, før hun mødte en ny mand. 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip