Lav ananasis med banan og kokos på få minutter

Her får du opskriften på ananasis med banan og kokos, der leder tankerne mod tropiske lande, sol og varme.

Til 1 person skal du bruge:

150 g frossen, moden ananas (skrællet og fri for stokken i midten)
50 g frossen meget moden banan (nedfrosset uden skræl)
1 dl kokosmælk
½ tsk. vanillepulver
Evt. lidt honning
Gojibær eller anden tørret frugt eller nødder til pynt

Frossen ananas, frossen banan, kokosmælk og vanillepulver kombineres i en foodprocessor. Blend ingredienserne.

Skrab frugtmassen ned fra blenderskålens kanter undervejs, så alt blendes igennem og ismassen bliver ensartet, cremet og glat.

Smag evt. ismassen til med lidt honning.

Anret isen og drys med gojibær (eller andet knas).

Server straks og stornyd.

Sabine Murati er 26 år og uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip