Lave energipriser holder fortsat forbrugerpriserne nede

Skrevet af admin

11/05/2015

Mest læste i dag

Forbrugerpriserne holdt sig nogenlunde i ro i april og er sammenlagt steget med 0,5 procent det seneste år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som er offentliggjort mandag.

Priserne på energi er fortsat med til at holde inflationen nede på et lavt niveau. Fjernvarme, benzin og fyringsolie trækker således prisindekset kraftigt i nedadgående retning.

Det viser sig også, når man opgør forbrugerprisindekset uden at medtage energi og ikke-forarbejdede fødevarer.

Så ligger den årlige stigningstakt på 1,2 procent, og det er det højeste niveau i mere end to år.

Blandt de varegrupper, der er med til at hive inflationsraten op, er husleje, bøger og finansielle tjenester.

Ser man på udviklingen fra måned til måned, er forbrugerprisindekset faktisk faldet 0,1 procentpoint.

Det skyldes blandt andet lavere priser på møbler og boligudstyr, charterrejser og elektricitet.

/ritzau/