Laveste stigning i forbrugerpriserne i over tre år

Forbrugerprisindekset i marts steg 0,9 procent i forhold til samme måned sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Måneden før var den tilsvarende stigning 1,2 procent. Stigningen er den laveste siden september 2009, hvor stigningen på lå sølle 0,8 procent.

Det samlede forbrugerprisindeks afhænger dels af varegruppernes prisændringer og varegruppernes vægt. Det er især de lavere årlige prisstigninger på benzin, charterrejser og bøger som har trukket stigningen ned i forhold til måneden før.

Isoleret set trak tøj og sko, møbler og boligudstyr samt grøntsager indekset op med 0,47 procentpoint, men prisfaldet på charterrejser, bøger og benzin trak ned med 0,27 procentpoint.

Den største prisstigning lå på beklædning og fodtøj, der steg 8,2 procent. Stigningen skyldes især højere priser på tøj i forbindelse med de mange udsalg, der altid sætter ind i årets første måneder og glæder købelystne danskere.

Det største prisfald den seneste måned var på 1,9 procent på fritid og kultur, hvilket især kan tilskrives til de lavere priser på charterrejser.

Dagens Gossip