Laveste tilslutning til erhvervsskolerne i ti år

Undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender problemet:

»Det er rigtig skidt, for vi har brug for mange flere unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Vi har brug for erhvervsuddannede på fremtidens arbejdsmarked, så det her ender med at blive et reelt samfundsproblem. Det er en af de væsentligste grunde til, at vi har behov for at tænke erhvervsuddannelserne helt anderledes og målrette dem meget mere mod de unge,« siger ministeren med henvisning til den kommende reform af erhvervsuddannelserne, som bliver et af regeringens helt store prestigeprojekter dette efterår.

Ministeren understreger, at der vil blive sat ind med en hel vifte af tiltag – og i hendes optik er det i høj grad også et falmet image, der afspejler sig i den faldende interesse for erhvervsskolerne.

»Desværre har det været sådan tidligere, at kan du ikke andet, så kan du starte på en erhvervsuddannelse. Det er så urimeligt over for uddannelserne, arbejdsmarkedet og de unge, der går der,« siger Christine Antorini.

Udfordringen for landets erhvervsskoler ligger imidlertid ikke kun i det svindende optag. Også det høje frafald blandt eleverne har længe været problematiseret. En lang række interessenter har den senere tid været på banen med konkrete forslag til, hvordan erhvervsskolerne kan styrkes, frafaldet forebygges, optaget øges og brobygningen fra folkeskolen kan forbedres.

Et af de helt varme emner har i den forbindelse været spørgsmålet om adgangskrav. LO og DA har foreslået – som også flere borgerlige partier tidligere har peget på – at unge fremover skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen med karakteren 02, før de kan starte på en erhvervsskole.

Og nu forsøger de tre organisationer Dansk Industri, Dansk Metal og Kommunernes Landsforening i en kronik i Berlingske tillige at skabe opbakning til ideen om at indføre differentierede adgangskrav til samtlige ungdomsuddannelser, herunder de 109 erhvervsuddannelser:

»Der er stor forskel på, hvad det er for en erhvervsuddannelse, man tager. Derfor er det fornuftigt at se på, om der også er behov for forskellige adgangskrav. I stedet for alene at have de samme adgangsbetingelser til alle erhvervsuddannelserne i form af en bestemt karakter i et fag eller to,« siger Karsten Dybvad, adm. direktør i DI.

De tre organisationer forestiller sig, at arbejdsmarkedets parter skal være med til at beskrive de objektive adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Krav som skal afspejle, at der er stor forskel på hvilke kvalifikationer, der er nødvendige, alt efter om man vil være cykelmekaniker, SOSU-assistent eller datatekniker.

»Det er nødvendigt med differentiering, for der er så stor forskel på de kvalifikationer, der kræves. Det kan ikke hjælpe, sådan som det har fungeret i en årrække, at skolerne flytter aben rundt. At elever bliver optaget på en lang række uddannelser, som man egentlig på forhånd godt ved, at de aldrig kommer til at gennemføre,« uddyber Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) bekræfter, at regeringen er klar til at kigge på adgangsforudsætninger.

»Vi kommer til at kigge på karakter, men det kan bare ikke stå alene, det skal suppleres af eksempelvis optagelsesprøver eller samtaler. Det betyder rigtig meget, for det er synd, at de unge, der ikke har de faglige forudsætninger, i dag skal starte og opleve nederlag og måske droppe ud. Men det er også synd for de unge, der kan det, der skal til, for de oplever et uddannelsesmiljø, hvor de ikke får de forventede faglige udfordringer,« siger ministeren.

Dagens Gossip