Lavine i Alperne koster elev livet og fem savnes fortsat

Skrevet af admin

13/01/2016

Mest læste i dag

En lavine har fanget 10 unge mennesker og deres lærer i den franske del af Alperne onsdag eftermiddag, oplyser fransk politi.

En elev meldes omkommet, siger politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er uklart, om det er gymnasielever eller skoleelever, som er fanget i sneskreddet.

Fem børn savnes fortsat, og fire er alvorligt kvæstet, skriver det belgiske medie Rtbf, som rapporterer, at flere er blevet genoplivet.

Faren for laviner i området er i øjeblikket på maksimalt niveau, fire, efter snevejr i sidste uge.

Ulykken skal være sket ved Deux Alpes, der ligger omkring 50 kilometer øst for Grenoble i det østlige Frankrig.

Flere medier skriver, at det er franske elever fra Lyon, som er blevet fanget i sneen.

/ritzau/