Ledige drikker snaps i a-kassen

Som ledig går man glip af snaps, sild og socialt samvær med gode kolleger, men nu har en a-kasse rådet bod på ved at arrangere en julefrokost for deres ledige medlemmer. Det er CA a-kasse, der står bag det nye initiativ. De 65 pladser blev revet væk på få timer.

- Som ledig står man ofte står uden for det fællesskab, en arbejdsplads giver én. En julefrokost er jo netop en god mulighed for at skabe mere netværk og fællesskab mellem vores ledige medlemmer, siger Christian Sørbye Friis, der er direktør for CA a-kasse, en a-kasse for 44.000 højtuddannede i erhvervslivet.

Netværk er efterspurgt blandt de ledige
- Arbejdet er en kæmpestor del af vores liv normalt. Alt det er væk, når man er ledig, og derfor giver sådan et arrangement lidt af den sociale interaktion, som vi ellers mangler, siger Carsten Timm, der har en bachelor i erhvervsøkonomi og datalogi, men er ledig.

Gentages næste år
CA a-kasse regner med at afholde et lignende arrangement til næste år.

- Vi er helt vildt overraskede over, hvor godt de ledige har taget imod arrangementet. Jeg fik flere mails fra medlemmer dagen efter, der sagde: "Tusind tak. Det var noget af det bedste, de havde været med til," siger Christian Sørbye Friis.

Dagens Gossip