Ledige snyder med praktik

De ledige beder virksomhederne underskrive proformakontrakter om en fiktiv praktik af oftest fire ugers varighed, så de har en dækhistorie over for jobcentrene.

500 af de virksomheder, Berlingske har været i kontakt med, oplyser, at de selv er blevet kontaktet af en ledig, der ønskede at indgå en proformaaftale for at undgå aktivering.

350 firmaer rapporterer, at de kender et eller flere konkrete eksempler på, at en ledig har indgået en proformakontrakt med en virksomhed i deres kommune.

»Vi blev kontaktet af en ledig, der ønskede at oprette sådan en praktikaftale, men da vi erfarede, at vedkommende ikke mente, han skulle udfylde sin del af aftalen, sagde vi nej tak,« fortæller Pernille Semler, der ejer en filmproduktionsvirksomhed ved navn Projektmageriet.

Men en del virksomheder, som ikke ønsker at stå frem, accepterer aftalerne. De finder snyderiet forståeligt under henvisning til meningsløs aktivering.

Virksomhederne melder typisk ikke snyderiet, og kun få jobcentre kender til ulovlighederne, selvom det foregår i deres egen kommune.

»Det er nemt at snyde,« lyder det fra en af de nystartede virksomheder, som selv har hjulpet en ledig med at undgå aktivering. »Vi lavede bare en slags dækhistorie. Det handlede blot om at blive enige om hendes arbejdsopgaver og skrive dem ned i kontrakten, som jobcenteret så godtog,« siger virksomhedsejeren, som havde en ung kvinde i proforma-pratik. »Det er nogle vilde tal. Jeg synes, at det er meget alarmerende,« siger De Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Benedikte Kiær (K).

Enhedslisten er i modsætning til flere borgerlige partier ikke forarget.

»Hvis det er sådan, at folk ind imellem har lyst til at undgå praktik og aktivering, så kan jeg godt forstå dem. Der er så meget tåbelig aktivering og tåbelig praktik. Og det gør jo, at de har mindre tid til at søge arbejde,« siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl (Ø).

Dagens Gossip