Legede med My Little Pony: Mobning driver 11-årig dreng til selvmordsforsøg

Den 11-årige Michael Morones ligger på intensivafdelingen med slanger i halsen og er formentligt hjerneskadet, efter han forsøgte at tage livet af sig selv.Skoledrengen fra North Carolina kunne angiveligt ikke længere klare de grove drillerier, som han blev udsat for i skolen. Det skriver abclocal.go.com.

Ifølge forældrene blev Michael mobbet, fordi han godt kunne lide at se tegnefilm med "My Little Pony", som ellers har små piger som målgruppe.

LÆS OGSÅ: Skolebørn mobber med sex-sladder: Nu lukke Facebook siden

Da det hele blev for meget, hoppede Michael ud fra sin køjeseng med en løkke om halsen, som han havde fastgjort i loftet. Der kan gå måneder, inden familien får vished for, hvor alvorlig hans hjerneskade er.

My Little Pony har også en voksende fanskare blandt voksne mænd og kvinder kaldet "bronies". Men det har formentlig bare været med til at gøre drillerierne af Michael endnu værre.

Nu skulle man tro, at den 11-åriges forældre var rasende på børnene, som mobbede deres søn. Men forældrene mener, det ville være i strid med ånden i "My Little Pony"-tegenfilmene, at lange ud efter mobberne.

Her er budskabet nemlig, at "venskab er magisk".

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Jeg har hørt mange sige, at man skal gå efter mobberne og holde dem til ansvar for deres gerninger. Men jeg tror ikke, at Mike ville ønske det. Jeg vil hellere lære folk, hvordan man gør det godt end at straffe dem, for straf virker ikke altid, siger Michael mor, Tiffany Morones-Suttle.

Midt i den hårde tid mærket familien støtte fra hele verden, hvor andre fans af "My Little Pony bakker op om budskabet. Det strømmer ind med donationer, som både går til drengens behandling og til at støtte kampen mod mobning.

Dagens Gossip