Legende børn finder kvindelig i nedlagt savværk

Skrevet af Michael Lauritsen

11/06/2013

Dagens topnyheder

Politiet på Fyn efterforsker lige nu et mistænkeligt ligfund på Fyn. I aftes ved 18-tiden fandt nogle små drenge liget af en kvinde på et nedlagt savværk på Buchwaldsvej i Tommerup Stationsby.

Drengene legede i området, da de 'faldt over' liget.

Liget har, ifølge vicepolitikommissær ved Fyns Politi, Jack Liedecke, ikke ligget mere end et døgn, før det blev fundet. Der er foretaget ligsyn og obduktion, men det har ikke bragt politiet nærmere en opklaring.

- Liget er fundet under nogle omstændigheder, hvor vi ikke kan afgøre, om det er en forbrydelse eller selvmord, siger Jack Liedecke til Dagens.dk.

Blev ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Siden i aftes har havværket været afspærret.

- Vi er nu i gang med at afsøge området, og der er teknikere på stedet, fortæller Jack Liedecke.

Politiet har en formodning om, hvem kvinden kan være. Det er nu i gang med at kontakte mulige pårørende med henblik på identifikation.

Jack Liedecke vil derfor - af hensyn til de efterladte - ikke sige noget om, om der er tale om en person, som allerede er efterlyst af politiet.

En række personer er allerede afhørt i sagen. Men der er ingen anholdte, oplyser Jack Liedecke.