Legenden Lineker roser Eriksen

Derfor giver det genlyd internationalt, når den tidligere topangriber gang på gang roser Christian Eriksen. Det gentog han torsdag i radioprogrammet Ian Wrights Rock n' Roll Football. Her diskuterede Lineker og Ian Wright Tottenhams indkøb for Gareth Bale-pengene, og Lineker var meget positiv over for især det danske indkøb.

- Ikke alle af deres indkøb bliver en succes, men jeg tror, at Eriksen bliver en fantastisk spiller. Paulinho er en spiller, man kan regne med. Han er alle vegne på banen. Med Soldado afhænger det meget af, hvordan han tilpasser det. Lige nu famler han sig frem, som vi så med Giroud i Arsenal i sidste sæson, sagde Lineker i det populære fodboldprogram.

Gary Lineker, som selv spillede i Tottenham i sin aktive karriere, roser også Tottenhams måde at forvalte de 750 mio. kr., som Gareth Bale-transferen gav.

- Mange gange når en klub sælger en stor spiller for mange penge, så siger de; vi bruger dem igen på holdet. Men gør de så ikke. Det kan man ikke sige om Spurs. De havde en plan fra begyndelsen, og de har brugt de penge. Ja næsten før de havde dem, lød det fra Lineker.

Og så blev han spurgt af Arsenal-legenden Ian Wright, hvem der ville ende højest af Tottenham og Arsenal.

- Jeg tror, at Tottenham ender over Arsenal, lød svaret.

Dagens Gossip