Legetøjsdirektivet er fyldt med huller

Det skulle skabe tryghed for forældre at købe legetøj til deres børn, men de nye EU-regler, som trådte i kraft i weekenden, er ikke fyldestgørende og kun en lille forbedring i forhold til tidligere.

Dermed er forbrugerne ikke stillet væsentligt bedre, samtidig med, at virksomhederne pålægges en omfattende og ofte besværlig dokumentation fra virksomhederne.

»Som forældre og forbrugere er det rigtig svært at se, hvilke kemikalier der er i legetøj. Nu får man mulighed for at se en lille del, men de ikke-deklarationspligtige parfumer kan også være allergifremkaldende, og hormonforstyrrende stoffer er ikke nævnt i direktivet. Der står en overordnet beskrivelse af, at det ikke må være til skade for børnene, men det er ikke nyt,« siger ph.d. Mia Birkhøj Kjærstad fra Informationscenter for Miljø og Sundhed.

Direktivet om kemikalier i legetøj - også kaldet legetøjsdirektivet - blev vedtaget i 2008 og trådte i kraft 20. juli i år. Det fastsætter bandt andet grænseværdier for en række stoffer, som ikke tidligere har været reguleret, ligesom en række parfumestoffer skal deklareres, men der er masser af stoffer, der går fri, og som kan udgøre en risiko for blandt andet allergi eller hormonforstyrrelser.

Derudover er legetøjsbutikkerne fulde af produkter, som ikke er omfattet af direktivet. Det gælder blandt andet en stor del af sommerens vandlegetøj, ligesom rulleskøjter og cykler over en hvis størrelse regnes for sportsudstyr.

»Det er legetøj, det gælder, men der er en del ting, man som forældre og forbrugere vil tro er legetøj, som faktisk ikke er det. Blandt andet er ting til vandsport som for eksempel svømmeringe og svømmehjælpemidler ikke omfattet. Der kan man kigge efter, om det er CE-mærket, for det skal alt legetøj være,« siger Mia Birkhøj Kjærstad.

Endelig er håndhævelsen af de nye regler bagudrettet og sker oftest ved hjælp af stikprøver af de varer, som allerede sælges og gives til børn.

»Ligesom de fleste andre produkter skal legetøj ikke godkendes på forhånd, før det kommer ud i butikkerne. Det er producentens ansvar, at produktet overholder loven. Kontrollen varetages af Kemikalieinspektionen på det kemiske område og Sikkerhedsstyrelsen på det sikkerhedsmæssige område,« siger Mia Birkhøj Kjærstad.

Legetøjsdirektivet stiller nye krav til dokumentation af indholdsstofferne i børnenes legesager. For eksempel har legetøjsproducenten Lego brugt fire år på at kortlægge og dokumentere indholdsstofferne i samtlige deres produkter. For mindre virksomheder kan den opgave blive en meget tung byrde.

»Det betyder et kæmpearbejde. Fra DIs side gør vi, hvad vi kan for at hjælpe vores medlemsvirksomheder med værktøjer og workshops, men det er et problem at leve op til de her regler, og det er især et problem for de mindre og mellemstore virksomheder, der ikke har samme ressourcer at bruge på det, som eksempelvis Lego har,« sagde Ulla Telcs, specialkonsulent i DI til Business.dk mandag.

Endnu værre ser det ud for virksomheder, der køber eller får produceret legetøj i eksempelvis Asien.

»De ting, der er produceret i Danmark, vil langt hen ad vejen sandsynligvis leve op til de nye regler, men spørgsmålet er, i hvor høj grad der er styr på alt det, vi importerer, og som er produceret i udlandet. Der er nogle kanaler, hvor man kan sende breve til sine producenter og få dokumentation på indholdet. Hvis man analytisk skal undersøge de oplysninger, som man får, kræver det utroligt store ressourcer,« fastslår Ulla Telcs.Ud over det nye direktiv er legetøj underlagt reglerne i REACH, som sætter de grundlæggende regler for kemiske stoffer i alle artikler, samt de danske særregler for ftalater, der er mistænkt for at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Elektronisk legetøj er desuden reguleret af regelsættet ROHS.

 

Dagens Gossip