Lego buldrer fremad: Driftsresultatet steg 40 procent i 2012

Lego mærker ikke meget til finanskrisen. Legetøjskoncernen har netop offentliggjort regnskabet for 2012, der slår alle rekorder.

Driftsresultatet steg sidste år med 40 procent til 7,9 milliarder kroner mod 5,7 milliarder i 2011.

- Det er et særdeles tilfredsstillende resultat og bedre, end vi forventede i begyndelsen af året. Det skyldes først og fremmest, at vi har været i stand til at udvikle og lancere produkter, som børn i hele verden har sat øverst på ønskesedlen i 2012, siger Jørgen Vig Knudstorp, administrerende direktør for Lego Koncernen.

I år forventer Lego, at den globale økonomiske udvikling vil fortsætte med at påvirke legetøjsmarkedet generelt. Den økonomiske situation i det vestlige og sydlige Europa samt Nordamerika vil fortsat være presset, mens Asien og dele af Europa ventes at vise solid vækst.

Selv om Lego har overskud fortsætter koncernen fyringerne. De vil over de næste to år nedlægge 380 danske stillinger.

Dagens Gossip