Lego Chima får en ekstra dimension i Legoland

Fra sæsonstarten 23. marts har en ny 12-minutters 4D film premiere. I filmen kommer figurerne fra det nye univers Lego Chima til live, og man kan følge de unge helte fra hver deres dyrestamme: løver, krokodiller, ravne, ørne og gorillaer.

Eventyret fører dem gennem majestætiske landskaber, de magiske vandfald ved det svævende bjerg Cavora og til den store Speedorz arena.

I filmen udkæmper de to hovedpersoner løven Laval og krokodillen Cragger spektakulære slag om den mystiske energikilde Chi.

Filmen om Lego Chima er udviklet specielt til 4D biografen Lego Studios og byder på adskillige oplevelser i den 4. dimension, så man skal tage i agt for vind, røg og vand.

Uden for Lego Studios vil løven Laval, bygget af Lego klodser byde gæsterne velkommen. Modellen er 1,2 meter høj, og vil sikkert komme med på en hel del feriebilleder fra Legoland i 2013. Samtidig får Olli, Prinsessen og resten af Legoland parkens figurer, selskab af Løven Laval, som i løbet af sæsonen går rundt i parken og hilser på gæsterne.

Dagens Gossip