Lego tidobler salget i Rusland

Således har Lego tidoblet omsætningen i Rusland fra 2007-2013. Hvor der for få år siden blev omsat for 200 mio. kroner, er forventningen til årets salg to mia. kroner. Og det stopper ikke her, for forventningen hos Mogens Laursen, der er direktør for Lego i Rusland, mener, at klodserne sagtens vil kunne bære en omsætning på 6-8 mia. kroner. Det skriver Børsen.

»Der er mange ting, man kan gøre endnu, og jeg kan sagtens se, at Lego kan nå op omkring 6-8 mia. kroner i omsætning. Der er ikke noget, der taler imod det. Det vil tage lidt tid, men der er plads til, at Lego kan blive lige så store i Rusland,« siger Mogens Laursen til avisen.

»Det er ikke en forbigående svale, det er et marked, der er kommet for at blive, og som vil få stigende betydning i årene, der kommer,« vurderer han.

Ifølge direktøren kræver den fortsatte vækst, at Lego investerer og eksempelvis bygger et distributionscenter eller et lager i Rusland for at nå kunderne hurtigere over de store afstande.

Dagens Gossip