Leif Davidsen undgår konsekvent Fakta og Netto

Krimiforfatteren Leif Davidsen, der har stået bag en række populære romaner, undgår konsekvent dicountbutikkerne som Netto og Fakta.

Det siger han i et interview med Politiken, hvor man blandt andet har spurgt til hans indkøbsvaner.

- De fleste indkøb foregår lokalt, I SuperBrugsen og en god tyrkisk grønthandler i Smørum eller Føtex i Ballerup. Vi har også Fakta og Netto, men jeg kommer der meget sjældent, for jeg køber af princip aldrig discount, siger han.

Og Leif Davidsen, der lige nu er aktual med bogen "Patriarkens hændelige død" uddyber sin holdning til discount:

- Fordi niveauet for danske fødevarer er sørgeligt lavt. Jeg vil ikke kritisere de lokale handlende for at sælge, hvad folk efterspørger, men danskere vil jo ikke betale for mad! Resultatet er, at det altid er discount, når der åbner en ny butik, og at vores bedste fisk, kød og grønt bliver eksporteret. Det er trist. Selv i Moskva, hvor man i gamle dage stod i kø efter alt, har man i dag langt bedre supermarkeder, lyder det fra forfatteren, der i øvrigt er glad for lam og fisk.

Hvad mener du? Har Leif Davidsen ret? Skriv din mening her:

Dagens Gossip