Lejlighed i Aalborg ubeboelig: Juletræslys antændte juletræ

En lejlighed på Umanakvej i Aalborg er ubeboelig efter en brand i aftes, skriver TV2 Nord.

Branden brød ud ved 20.30-tiden. Den kvindelige beboer slog selv alarm, da et levende juletræslys havde antændt juletræet. Branden var så voldsom, at stuen udbrændte, mens resten af lejligheden blev sod- og vandskadet.

Moderen og datteren måtte en tur på skadestuen til tjek for røgforgiftning. De er dog udskrevet igen.

Dagens Gossip

Dagens TV