De seneste 40 år er antallet af offentligt ansatte på tjenestemandsvilkår blevet skåret ned, og nu kan politiet være den næste personalegruppe, der står for tur.
Spørgsmålet ventes i hvert fald at komme på bordet i forbindelse med forhandlingerne i Finansministeriet om en flerårig politiaftale.
Ser man alene sagen fra arbejdsgiverens synspunkt, er det en god idé at få ændret på reglerne, siger lektor i politividenskab ved Aalborg Universitet Adam Diderichsen.
- Tjenestemandsansættelsen er det helt store emne at snakke om, for politiet har nogle ret favorable ansættelsesvilkår, siger Adam Diderichsen og tilføjer:
- Hvis du spørger politifolk, så vil de sige, at de får en lav løn, men de glemmer at tænke på, hvor meget deres tjenestemandspension er værd. Og de glemmer, hvor meget det er værd, at de har sikkerhed i ansættelsen.
- Set fra Moderniseringsstyrelsens synspunkt, vil det være virkeligt godt at få ændret på det, siger han.
Tjenestemandsvilkår betyder, at politifolk ikke må strejke, og at de skal tage det arbejde, de pålægges. Det gælder også, selvom arbejdet foregår i en anden del af landet - eller på søn- og helligdage.
Det er en stor fordel for arbejdsgiveren. Men omkostningen er også relativt høj. Arbejdsgiveren skal betale en livslang pension, og det er både svært og dyrt at fyre en tjenestemand.
Derfor findes der heller ikke en reserve af politifolk, man kan hive ind, når der er brug for det, som det eksempelvis er tilfældet med sygeplejersker eller andre personalegrupper på arbejdsmarkedet:
- Hvis en avis mangler journalister, så går de ud og ansætter nogen. Men det kan man ikke med politifolk, for der er ikke nogen. Der er ikke noget frit jobmarked for politifolk.
- Hvis du først ansætter politifolk, så kan du ikke komme af med dem igen. Så er de ansat, til de går på pension, medmindre de bryder loven eller gør andre alvorlige ting.
- Det låser politiet på en hel masse måder og gør systemet stift og dyrt set fra arbejdsgiverens synspunkt, siger Adam Diderichsen.
Liberal Alliances retsordfører Simon Emil Ammitzbøll er parat til at se på arbejdsvilkårene:
- Vi går efter alt det, der kan frigøre polititimer, så vi kan få mere politi for de samme penge. Derfor er vi åbne for at diskutere den del, men vi kender ikke fordele og ulemper endnu, siger han.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, mener til gengæld, at det er afgørende at fastholde, at politiet ikke må strejke. Og det har en pris i form af eksempelvis høj pension og øget sikkerhed i ansættelsen.
- Vi kan ikke risikere, at vores betjente får mulighed for at strejke i forbindelse med uenigheder om eksempelvis ansættelsesvilkår. Det går ikke. Specielt ikke, hvis det sker i en krisesituation som ved et terrorangreb, siger Peter Skaarup.
/ritzau/
