Lena Dunham: Forvirret over kritikken

Skrevet af Aller Media

30/01/2014

Mest læste i dag

Sidste uge fik offentligheden det første kig på den 27-årige Girls-stjerne Lena Dunhams forside for Vogue. Billederne er taget af fotografen Annie Leibovitz, og så snart de blev offentliggjort på internettet, begyndte folk at grave efter billederne før retoucheringen.

Lena Dunham er i forbindelse med Vogue-forsiden blevet kåret som den mest hårdtarbejdende i Hollywood. Læs mere på ELLE.dk

Hjemmesiden Jezebel udlovede en dusør på 55.000 kroner til den, der kunne fremskaffe de originale billeder før retouchering, og i løbet af få timer dukkede billederne op.

Billederne  som man kan se på hjemmesiden Jezebel viste, hvor meget folkene hos Vogue har redigeret i materialet.

Det er meget almindeligt at behandle billederne i Photoshop i forbindelse med magasinforsider, men det, der har undret er, at netop Lena Dunham, som aldrig har lagt skjul på, at hun er ligeglad med, hvad andre tænker om hendes krop, skulle retoucheres i så stor grad. 

• Jeg forstår, at der for folk er en selvmodsigelse mellem, hvad jeg gør og at være på forsiden af Vogue, men helt ærligt så ved jeg ikke, hvad sagen med Photoshop er, siger Lena Dunham til magasinet Slate.

Lena Dunham havde en drøm om at blive designer som barn. Læs mere på ELLE.dk

Vogue har vist den rigtige Lena Dunham
Hun siger, at det skyldes, at hun har svært ved at se objektiv på sig selv på den måde, men at hun til gengæld hele vejen igennem har oplevet, at Vogue har støttet hende, og har ønsket at afbilde hende på forsiden.

- Jeg har aldrig følt mig tyranniseret til at gøre noget - jeg var glad, fordi de klædte mig på, og stylede mig på en måde der afspejler, hvem jeg er, siger Lena Dunham.

Hun fortæller, at hun også havde en følelse af, at redaktørerne forstod hendes personlighed, kreativitet og, hvem hun er. Til gengæld har hun ikke holdt styr på folks samlede reaktioner, men hun er klar over, at nogen har været vrede over forsiden, og at det har forvirret hende lidt.

Af Juliane Olsen, ELLE.dk/NewsDesk Aller Media