Leonardo DiCaprio ind i motorsport

Skrevet af Aller

10/12/2013
Traditionel motorsport belaster miljøet, men Leonardo DiCaprio har fundet en niche, hvor han kan være med. Hollywoods økokriger nummer ét etablerer et team i den nye Formel E-serie. Her er bilerne elektriske og det er lige noget, der passer DiCaprio: »Vores planets fremtid afhænger af vores evne til at tage de energirigtige køretøjer til os«, påpeger skuespilleren i en udtalelse. DiCaprio er medstifter af Venturi Grand Prix, der får base i Monaco og stiller op i den første mesterskabssæson, der starter i september næste år. »Venturi Grand Prix udviser enorm forudseenhed ved at skabe et miljøvenligt racingteam og det glæder mig at være med«, tilføjer »The Aviator«-stjernen. Den internationale automobilunion FIA har godkendt Formel E-serien og udstikker de regler, deltagerne skal følge. Og selv om bilerne er miljørigtige, kan de give de fleste benzinslugere baghjul med tophastigheder på over 240 kilometer i timen. Der køres 10 løb og det første afvikles i Beijing. Vinderen kåres i London.

Dagens topnyheder