Letland gav danske curlingkvinder problemer

Skrevet af admin

26/11/2013

Dagens topnyheder

De danske curlingkvinder kom tirsdag tilbage på sejrssporet ved EM i Stavanger.

Skipper Lene Nielsens mandskab slog Letland med 8-6 og har nu vundet tre og tabt ligeså mange kampe ved EM-turneringen.

Danskerne fik opbygget en føring på 7-3, men modstanderne fik reduceret til 6-7 i syvende og ottende ende, og så var det pludselig spændende.

Lene Nielsen og holdkammeraterne formåede dog at holde nerverne i ro og vandt niende ende med en enkelt sten.

Senere tirsdag skal Danmark møde Ruslands forsvarende europamestre.

Danmarks bedste herrer deltager også ved EM, hvor det foreløbig er blevet seks sejre i ligeså mange kampe. Tirsdag eftermiddag møder Rasmus Stjernes mandskab de norske EM-værter.

/ritzau/