Lettet KIF-profil efter sejr i topbrag

- Det var en intens fight. Begge hold virkede trætte til sidst. Der var kamp om hver bold, og det var meget hektisk, siger KIF Kolding Københavns Lars Jørgensen til TV3 Sport1.

Han mener, at kampen mellem ligaens nummer et og to kunne være gået begge veje.

- Det er marginaler, der afgør det. De kunne lige så godt have vundet som os, lyder vurderingen.

Også Joachim Boldsen var i aktion for hjemmeholdet. Han glæder sig over, at holdet trods en perlerække af skader kunne snuppe de to point. Kim Andersson, Kasper Irming og Lasse Boesen glimtede alle ved deres fravær.

- Vi havde vel næsten lige så mange bag bænken som på bænken. Så det var fornuftigt, siger han med henvisning til sejren over et stærkt Skjern-mandskab.

Her var især Kasper Søndergaard godt spillende. Ærgrelsen over nederlaget fyldte dog mest hos højre backen.

- Vi laver for mange personlige fejl. Jeg laver selv nogle dumme indspil i stedet for at skyde udefra, hvilket egentlig havde fungeret fint, siger landsholdsspilleren til TV3 Sport1.

 

Dagens Gossip