Lettisk mand får 12 års fængsel og udvises for knivdrab

En mand på 21 år er tirsdag blevet idømt 12 års fængsel for et brutalt drab nær Sønderborg sidste sommer.

Valdemar Gabrilevskij, der kommer fra Letland, udvises desuden af Danmark for bestandigt.

Offeret var en 29-årig lettisk mand, som den dengang 20-årige Gabrilevskij dræbte med adskillige knivstik og stump vold i offerets lejlighed på Freltofte i Ragebøl ved Sønderborg.

Den dræbte blev fundet tidligt en morgen sidst i maj 2013, efter at en nabo havde undret sig over, at døren til hans lejlighed stod på klem.

Drabsvåbnet, en steakkniv, blev fundet i lejligheden.

En obduktion af den dræbte viste, at han døde af et knivstik i hjertet.

Ifølge anklageskriftet stjal Valdemar Gabrilevskij efter drabet en bil og flygtede til Tyskland, hvor han boede og blev anholdt 10. juni sidste år.

Sagen er afgjort af et nævningeting ved Retten i Sønderborg.

Den dømte ankede dommen på stedet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip