Lewis Hamilton sikrer sin tredje VM-titel i drama

Lewis Hamilton er for tredje gang verdensmester i Formel 1.

Søndag aften dansk tid vandt den britiske Mercedes-kører grandprixet i Austin, USA, og med tre løb tilbage kan Lewis Hamilton ikke længere indhentes i den samlede stilling.

Det skete efter et dramatisk ræs, hvor safetybilen flere gange var på banen.

Med få omgange tilbage overhalede Lewis Hamilton sin teamkollega, tyske Nico Rosberg, og den manøvre sikrede VM-sejren.

Lewis Hamilton vandt også VM-titlen sidste år for Mercedes, og i 2008 blev han for første gang verdensmester, da han kørte for McLaren.

Briten har været helt suveræn i denne sæson, hvor han har vundet 10 sejre af 16 mulige.

/ritzau/

Dagens Gossip