Lidegaard vil have USA til at stoppe Thule-udbud

Skrevet af admin

27/02/2015
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har torsdag aften bedt USA stoppe det omstridte udbud af serviceopgaver på Thulebasen.Det siger udenrigsministeren til finans.dk.Den kontante udmelding er sket på et møde i Udenrigsministeriet med den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford. Her har Lidegaard fremført den danske og grønlandske holdning til udbuddet af servicekontrakten på Thulebasen.- Jeg har i den forbindelse også opfordret til, at det amerikanske luftvåben suspenderer udbudsprocessen, indtil der er fundet en løsning mellem USA, Grønland og Danmark, siger Martin Lidegaard til Finans.Udenrigsministeren afventer nu amerikanernes svar.Til gengæld har Martin Lidegaard selv givet svar til det flertal uden om regeringen, som onsdag krævede, at Lidegaard øjeblikkeligt drøftede sagen med USA for at bremse processen om udbuddet på Thule-basen.Den store servicekontrakt om fremtidig drift og vedligehold af Thule-basen blev vundet af Exelis Services A/S, der er et skuffeselskab ejet af amerikanske Vectrus.Kontrakten træder i kraft ved septembers udgang og løber syv år. Den samlede værdi af kontrakten er 2,4 milliarder kroner.Både Danmark, Grønland og USA forhandlede i mange måneder i 2013 for at sikre, at kontrakten gik til et dansk eller grønlandsk firma ifølge forsvarsaftaler fra 1950'erne.Men af frygt for, at Danmark ville komme i karambolage med EU's konkurrenceregler, blev opgaven med tildeling givet til amerikanerne. Det skete efter en advarsel fra Kammeradvokaten i sommeren 2013.Tre selskaber, der også bød ind på opgaven, har klaget over Exelis Vectrus, da de mener, at selskabet ikke lever op til kravene i udbudsmaterialet. Den klage underkendte den amerikanske rigsrevision 8. februar.Erhvervsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse torsdag, at styrelsen ikke har haft en rolle i forhold til det aktuelle tilbud.Styrelsen påpeger dog, at man 5. august 2014 modtog en henvendelse fra den amerikanske ambassade, der ville vide, om angivne selskaber kunne opfattes som danske selskaber, og om disse selskaber er datterselskaber af udenlandske selskaber./Ritzau/

Dagens topnyheder

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har torsdag aften bedt USA stoppe det omstridte udbud af serviceopgaver på Thulebasen.

Det siger udenrigsministeren til finans.dk.

Den kontante udmelding er sket på et møde i Udenrigsministeriet med den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford. Her har Lidegaard fremført den danske og grønlandske holdning til udbuddet af servicekontrakten på Thulebasen.

- Jeg har i den forbindelse også opfordret til, at det amerikanske luftvåben suspenderer udbudsprocessen, indtil der er fundet en løsning mellem USA, Grønland og Danmark, siger Martin Lidegaard til Finans.

Udenrigsministeren afventer nu amerikanernes svar.

Til gengæld har Martin Lidegaard selv givet svar til det flertal uden om regeringen, som onsdag krævede, at Lidegaard øjeblikkeligt drøftede sagen med USA for at bremse processen om udbuddet på Thule-basen.

Den store servicekontrakt om fremtidig drift og vedligehold af Thule-basen blev vundet af Exelis Services A/S, der er et skuffeselskab ejet af amerikanske Vectrus.

Kontrakten træder i kraft ved septembers udgang og løber syv år. Den samlede værdi af kontrakten er 2,4 milliarder kroner.

Både Danmark, Grønland og USA forhandlede i mange måneder i 2013 for at sikre, at kontrakten gik til et dansk eller grønlandsk firma ifølge forsvarsaftaler fra 1950'erne.

Men af frygt for, at Danmark ville komme i karambolage med EU's konkurrenceregler, blev opgaven med tildeling givet til amerikanerne. Det skete efter en advarsel fra Kammeradvokaten i sommeren 2013.

Tre selskaber, der også bød ind på opgaven, har klaget over Exelis Vectrus, da de mener, at selskabet ikke lever op til kravene i udbudsmaterialet. Den klage underkendte den amerikanske rigsrevision 8. februar.

Erhvervsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse torsdag, at styrelsen ikke har haft en rolle i forhold til det aktuelle tilbud.

Styrelsen påpeger dog, at man 5. august 2014 modtog en henvendelse fra den amerikanske ambassade, der ville vide, om angivne selskaber kunne opfattes som danske selskaber, og om disse selskaber er datterselskaber af udenlandske selskaber.

/Ritzau/