Lidt trøst: Mindre veludrustede mænd kan noget andet

For mange mennesker er det store erigerede lem blevet symbolet på god sex, men det er en skrøne, at det er størrelsen, der er afgørende for, hvorvidt sexen er god.

Ifølge sexolog Katrine Berling er vi blevet for penetrationsfikserede, for sex handler i virkeligheden om meget andet, som f.eks. nærhed, berøring og sanselighed.

- Den er hørt før, men det er faktisk ikke størrelsen, det er gørelsen. Hvorvidt man får succesfuld sex handler nemlig mere om ejermandens formåen, end det handler om selve værktøjet. Og ofte vil det faktisk være således, at mænd, der er småt udrustede, kompenserer ved at dygtiggøre sig på andre områder, bl.a. oralsex, siger sexolog og parterapeut Katrine Berling.

Læs det store penis-tema på Q.dk – alt hvad du bør vide om penissen.

Den skæve vinkel

For mange kvinder vil vejen til fuldstændig seksuel ekstase ligge i G-punktet, som befinder sig ca. 4-5 centimeter oppe i skeden.

G-punktsorgasmer er blandt de mest eftertragtede orgasmer for kvinder, men det kræver ikke en kæmpepenis for at tilfredsstille det populære punkt.

Derimod kræver det lidt snilde, teknik og den rette vinkel.

- Langt de fleste penisser er lange nok til at nå G-punktet, så her kræver det ikke en stor en af slagsen for at tilfredsstille en kvinde. Derimod kræver det, at manden ved, hvordan han bruger den – og at han formår at ramme punktet med den rette vinkel. Så her kan en krumning på penishovedet faktisk være en fordel, forklarer Katrine Berling.

Er din mands penis mini, medi eller maxi? Få svaret én gang for alle på Q.dk

Men det er ikke kun manden der skal have hele æren eller kritikken, når det kommer til mere eller mindre succesfuld sex.

- Det handler også om kvindens følsomhed i skeden. Er hun meget følsom vil hun kunne få en skedeorgasme selv med en meget lille penis. En type af orgasme, som en del kvinder kan have svært ved at få. Så det handler altså ikke kun om mandens størrelse eller teknikker, siger Katrine Berling.

Af Gitte Holm, Tidens Kvinder/Newsdesk, Aller Media

Dagens Gossip