Lig af kvinde dukket op i Københavns Havn

»En folk roere bemærkede her til aften et lig af en kvinde i vandet, hvorefter de slog alarm. Vi kørte hurtigt ud til stedet og fik bragt liget på land,« fortæller Jens Christiansen, der modtog anmeldelsen klokken 19.24.

Indtil videre kan politiet ikke sige meget om fundet.

»Vi har en formodning om, hvem kvinden er, men vi kan ikke sige meget mere, indtil vi har fået underrettet de pårørende,« siger vagtchefen til bt.dk og fortæller, at kvinden højst sandsynligt ikke har været meldt savnet.

»Vi har ikke noget match på nogen af de savnede, vi har,« siger han.

Kvinden, hvis alder er ukendt, blev efter fundet kørt til Retsmedicinsk Institut, hvor der fredag vil være ligsyn for at finde frem til dødsårsagen. 

»Vi ved endnu ikke, hvor længe hun har ligget i vandet, men indtil videre tyder intet dog på, at der har ligget noget mistænkeligt bag. Vi anser det for at være en tragisk hændelse,« siger vagtchefen.

Kvindeliget blev fundet ude i kanalen ved Langebro på Amager-siden. 

Dagens Gossip

Dagens TV