Lig i massegrav var kidnappede teenagere

»Ligene af 13 personer blev fundet,« siger forbundsanklager Renato Sales ved en pressekonference, hvor han tilføjede, at man ved hjælp af DNA-test har fastslået identiteten på fem af ofrene, mens man stadig arbejder på at identificere de resterende otte lig.

De mexicanske myndigheder åbnede torsdag massegraven som led i eftersøgningen af 12 unge mexicanere i alderen fra 16 til 34 år, der blev kidnappet fra en bar ved højlys dag i maj måned. Og nu er mindst fem af dem altså fundet i massegraven.

Forbundsanklageren oplyste ikke ved pressekonferencen, hvem den 13. person i massegraven forventes at være.

BNB

Dagens Gossip