Lige nu: 38-årige Thomas Thomsen kendt skyldig i drabet på Mia Skadhauge Stevn

Skrevet af Sarah S

28/06/2023
38-årige Thomas Thomsen er nu dømt for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Foto: Privatfoto
38-årige Thomas Thomsen er nu dømt for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Foto: Privatfoto
38-årige Thomas Thomsen er netop kendt skyldig i drab på 22-årige Mia Skadhauge Stevn.

Dagens topnyheder

De seneste dage har hele Danmark fulgt med, mens retssagen mod den 38-årige mand der er tiltalt for drabet på Mia Skadhauge Stevn i februar sidste år, har været i gang.

Kl.13 i dag er der afsagt dom i sagen og navneforbuddet er nu også ophævet.

Retten finder det bevist, at Thomas Thomsen dræbte Mia ved kvælning. Han findes også skyldig i anklagen om usømmelig omgang med lig. Det skriver blandt andet Ekstra Bladet.

Retten finder altså tiltalte skyldig i drab, forsøg på voldtægt og usømmelig omgang med lig. Han er ikke fundet skyldig i voldtægt, men forsøg på voldtægt, da det ikke kan findes tilstrækkeligt bevist at han har begået voldtægt.

"Der er tale om forsøg på voldtægt. Ved at have kørt Mia til et øde skovområde med hensigt om at begå voldtægt," lød det fra retsformanden. 

Torsdag vil der være strafprocedure og efterfølgende vil der falde dom i sagen.

Ifølge Ritzau, går specialanklager Mette Bendix efter, at Thomas Thomsen vil blive idømt fængsel på livstid eller alternativt idømmes forvaring.

Ifølge B.T. reagerede den 38-årige nordjyde ikke selv synderligt på at være kendt skyldig. Derimod var der mange følelser at spore på tilhørerækkerne, hvor flere græd og krammede.