LIGE NU: Dansker såret ved angreb på hotel i Egypten

En dansker og en tysker er såret ved angreb på turisthotel i den egyptiske by Hurghada, skriver nyhedsbureauet Tass.

Ifølge nogle rapporter er de to blevet såret af stik fra angriberne.

TT skriver, at to svenske turister er såret.

Sikkerhedskilder siger til Reuters, at bevæbnede mænd åbnede ild mod en indgang i hotellet Bella Vista.

Der hersker en del uklarhed om situationen. Ifølge nyhedsbureauet AFP skulle i alt tre turister være såret.

Egyptiske medier siger, at egyptiske politimænd, som bevogtede hotellet, reagerede hurtigt og åbnede ild og dræbt angriberne.

Læs også: Bevæbnede mænd angriber turisthotel i Egypten

Ifølge avisen Al-Masry Al-Yaoum viftede de bevæbnede mænd med sorte bannere og råbte "Allahu akbar".

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip

Dagens TV