LIGE NU: Stor redningsaktion i gang - To mænd faldet over bord

Skrevet af Michael Lauritsen

05/12/2013

Dagens topnyheder

Danmark og Sverige samarbejder lige nu i en større redningsaktion i Østersøen ud for den svenske by Nystad. To mænd er faldet over bord torsdag morgen.

Det oplyser Søværnets Operative Kommando til Dagens.dk.

- Vi fik meldingen klokken 8.32. Svenskerne ringede til os. Det er fordi, vi har den hurtigste helikopter, forklarer vagthavende officer til Dagens.dk.

Flere andre helikoptere, fly og skibe leder efter de to mænd.

- De har været  i gang i et stykke tid nu. Vi bidrager med den ene helikopter, men det er svenskerne, der styrer slaget.

Søværnets Operative Kommando har ingen informationer på de to mænd.

Men vagthavende officer betegner situationen som kritisk.

- Det er dårligt vejr, vandet er koldt, og de har ligget derude i nogle timer. Så vi håber det bedste, siger han.

Nystad ligger med kyst ud mod Østersøen - nordvest for Bornholm.