Ligebehandlingsnævn: Ok at afvise ammende kvinde i Illum

Skrevet af Ann Katrine Warren

31/05/2013

Dagens topnyheder

Caféer og restauranter bestemmer selv, om de vil tillade, at kvinder ammer deres spædbørn. Det står klart, efter Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage fra en kvinde, som blev bedt om at forlade en café i stormagasinet Illum, fordi hun ammede sin ni måneder gamle datter.

Kvinden havde både klaget over caféen og stormagasinet, som huser caféen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

- Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at en restaurant ikke accepterede amning i restauranten. Det indklagede stormagasin handlede ikke i strid med ligestillingsloven i forbindelse med, at restauranten i stormagasinet ikke accepterede amning i restauranten, lyder det i afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet.

Siden episoden, som kvinden klagede over, har Illum indrettet et særligt område til ammende kvinder, så en lignende situation ikke opstår igen.

LÆS OGSÅ: Ny afgørelse: Kvinder og mænd skal betale det samme ved frisøren.