Ligestillede mænd er mere syge

Ikke kun opgaver som tøjvask og børnepasning bliver i stigende grad mere lige mellem kønnene. Når mænd tager mere ansvar på hjemmefronten, bliver de også ligestillet på sygdomsfronten.

Mænd, der henter børn og tager opvasken, har også større sandsynlighed for at blive sygemeldt i mere end 14 dage end mænd, der bidrager mindre i hjemmet. Det viser et nyt svensk forskningsstudium ifølge Aftonposten

- Vi finder, at jo mere ansvar mænd tager derhjemme, jo større sandsynlighed er der for, at de bliver sygemeldt, siger analytiker Margaretha Voss i Forsækringskassen.

Læs også: Børn af arbejdende mødre får mere succes i livet

Mænd, der har hovedansvaret for opgaver i hjemmet, har rundt regnet 20 procent større risiko for at blive sygemeldt i mere end to uger sammenlignet med andre mænd. For mænd, som er ligestillede med kvinden i hjemmet, er risikoen for en sygemelding i mere end 14 dage 10 procent højere end gennemsnittet.

Det er dårligt nyt for de bidragende mænd, men muligvis godt nyt for deres koner og kærester. De har nemlig mindre risiko for at blive syge, når manden tager et større ansvar derhjemme. Det gælder dog kun, hvis kvinden tjener mere end manden.

Læs også: Forskere slår fast: Det er hårdt for helbredet at være singlemor

Forskerne har undersøgt sygefraværet blandt 200.000 svenske par med små børn. Risikoen for at blive sygemeldt bliver større for både mænd og kvinder, som tjener lige meget. Par, der derimod har valgt en mere traditionel kønsfordeling med manden som primærforsørger og kvinden med ansvar for hjemmet, har mindst risiko for at blive syge.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip